Citatet „Alt, hvad der er smukt, er rigtigt“ af André Gide rejser spørgsmålet om, hvorvidt skønhed kan være et mål for sandhed og moral. På ét plan kan det handle om beundring for harmoni og renhed i et værk, som vækker vores tilslutning uden behov for beviser. I dag opfordrer citatet dog også til forsigtighed: Det, der virker smukt, er ikke altid rigtigt, og omvendt. Som citat af André Gide kan det give anledning til at overveje, hvor let vi forveksler indtryk med værdi, æstetik med etik og noget tiltalende med noget rigtigt.